top of page

Ren Strand Fanø får støtte fra EU og LAG til ny arbejdsbil

2. jan.
1 min læsning

Opdateret: 3. jan.

Ren Strand Fanø har fået tilsagn om støtte fra LAG-midlerne, som er medfinansieret af Den Europæiske Union, til indkøb af en ny bil, der skal bruges i foreningens arbejde med renholdelse af strande og højsande på Fanø.

Bilen skal sikre, at foreningen kan videreføre og styrke de eksisterende aktiviteter, hvor både lokale borgere, turister, skoleklasser og frivillige deltager i indsamling, sortering og formidling om opskyllet maritimt affald (havfald).


Et stærkt lokalt engagement

Ren Strand Fanø arbejder for:

  • løbende renholdelse af Fanøs strande

  • formidling og oplysning om maritimt affald i havet og på strandene

  • inddragelse af børn, unge og frivillige gennem let tilgængelige aktiviteter

  • samarbejde med lokale aktører, foreninger og turistsektoren

Foreningen formidler gratis til skoler og grupper af børn og unge, herunder spejdere, og arrangerer bl.a. events som Ren Ø-dag. Arbejdet synliggøres løbende gennem presse, hjemmeside, sociale medier og en ugentlig klumme i det lokale ugeblad.


Bæredygtighed og turisme i lokalsamfundet

Projektet bidrager til:

  • grønne lokalsamfund, gennem organisering og indsamling af opskyllet maritimt affald

  • bæredygtig og stedbunden turisme, bl.a. i samarbejde med Nationalpark Vadehavet

  • et godt hverdagsliv, hvor lokale, børn og børnefamilier engageres aktivt

Den nye bil er et vigtigt redskab i arbejdet og gør det muligt at nå flere strækninger, håndtere udstyr og fortsætte den brede frivillige indsats.


Næste skridt

Bilen indkøbes, når de formelle processer er afsluttet. I den kommende periode arbejdes der også videre med:

  • udgivelse af en film om Ren Strand Fanø

  • flere samarbejder med lokale virksomheder

  • flere betalende medlemmer – herunder flere internationale medlemmer


Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union via LAG-midlerne.


 
 
 

1 kommentar


Andrew Karen
Andrew Karen
en dag siden

Det er dejligt at se, hvordan støtte fra EU og LAG kan hjælpe lokale initiativer som Ren Strand Fanø med at investere i en ny arbejdsbil. Det gør det lettere at holde strande og naturområder rene, samtidig med at det styrker det lokale fællesskab. Selv når man slapper af efter en lang arbejdsdag og ser nordic iptv derhjemme, er det værd at huske på betydningen af at passe på naturen omkring os. Den slags investeringer kan gøre en reel forskel for både miljøet og lokalsamfundet. forhåbentlig vil projektet inspirere flere til at støtte bæredygtige initiativer i Danmark.

Synes godt om
bottom of page